Mikrobiologi er ikke blot en beskrivelse af den synlige nedbrydning af levende og dødt materiale men også de mikroskopiske elementer i livet der skaber en mørk, lurende fare for menneskeheden. Folk ved ikke meget om jordens nedbrydning samt genbrug men i højere grad er det sygdommene som vores ganske stille men i øvrigt farlige mikroskopiske naboer udsætter os for. I løbet af mikrosekunder kan de vende sig mod os og slå os ihjel. Hvor er vi naive at tro at vi er større og bedre end dem, for de er så små og alligevel magtfulde uden sammenligning at de nedbryder metaller, luftarter og ikke mindst os, langsomt trænger de ind i kroppen og nedbryder det stof vi holder os kært. Er det ikke det samme som at vende det blinde øje til vold, man ved det sker men indtil det påvirker én selv lader man som om det er noget fremmed og ubegribeligt, men det er det ikke og selv om vi ikke har lyst til at indrømme det findes de overalt på os, i vores hals, hud, mave, selv på hvert eneste hår på vores kroppe, kravlende, voksende og fødende hvert eneste øjeblik i vores liv. Men ikke alt håb er ude. Vi kan herske over dem, for vi har fået en viden om kur og forebyggelse, med denne kan vi bekæmpe fjenden og redde kun de få der kan hjælpe os i livet og livets processer, for eksempel medicin, vin, ost og bagning. ’Mikrobiologi Femte Udgave’ giver os en omfattende beskrivelse af de mørkere hemmeligheder om de sygdomme de fleste af os hører om men aldrig ser. Denne bog giver læseren en stærk viden om mikroorganismer.
المزيد من المستخلصات حول Mikrobiologi Femte Udgave